Har du erfaring med at arbejde struktureret med filantropi i danske fonde og mod på at sætte den faglige og organisatoriske ramme for Rambøll Fondens filantropiske indsats.
Vi søger en leder af Fondens filantropi. Der er tale om en nyoprettet stilling og Fondens første medarbejder udelukkende med filantropien som arbejdsområde.
Om Rambøll Fonden
Rambøll Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, med det formål at eje Rambøll Gruppen A/S med mere end 18.000 medarbejdere globalt, samt uddele i overensstemmelse med Fondens filantropistrategi til videnskabende globale indsatser for mennesker og natur. Fondens filantropibudget er DKK 40 mio. for 2025.
Din nye rolle
Vi har et ønske om at være mindre ansøgningsdrevne og mere katalytiske og med udgangspunkt i Fondens nyligt reviderede filantropistrategi, vil du blive ansvarlig for at designe og opbygge arbejdsgange, forandringsteori, effektvurdering mv. for Fondens missionsdrevne uddelinger.
Nogle af dine nøgleansvar omfatter:
- Du vil skulle identificere og vurdere nye muligheder for partnerskaber og uddelinger, der med størst mulig effekt kan fremme Fondens missioner inden for det byggede miljø, ressourcer og planetare grænser, samt regenerative projekter. Desuden vil du skulle følge op på effekten af Fondens uddelinger og etablere en rapporteringsproces for dette
- I løbet af 2025 forventer vi at anskaffe et dedikeret system til håndtering af uddelinger, som du naturligt vil være ansvarlig for
- Vores missioner er tæt knyttet til den virksomhed Rambøll driver og du vil skulle identificere og have dialog med eksperter fra vores globale virksomhed
- Fonden har pt. tre medarbejdere i sekretariatet. Du vil få administrativ støtte af vores fondsassistent, men som udgangspunkt og indtil videre er du selv ansvarlig for alle dele af filantropiprocessen
Du vil rapportere til Fondens direktør, som hidtil har været ansvarlig for filantropien i Fonden.
Fondens arbejdssprog er dansk, men i Rambøll koncernen og blandt hovedparten af Fondens interessenter og støttemodtagere er arbejdssproget engelsk, så du skal være flydende i skrift og tale på begge sprog.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har nogle års erfaring fra relevant arbejde med uddeling i danske filantropiske fonde
- Har et solidt fagligt grundlag indenfor filantropien og kan bringe den nyeste viden i anvendelse
- Har ønske om og kompetencerne til at lede og udvikle metoder og processer
- Gerne har erfaring med bestyrelsesbetjening
- Gerne har viden inden for Fondens filantropiske missioner
- Taler og skriver flydende engelsk og dansk
Hvad vi kan tilbyde:
- Et godt arbejdsmiljø i et lille sekretariat med store ambitioner
- Et job med høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit faglige præg på implementeringen af Fondens strategi
- En fleksibel arbejdsdag (nedsat tid er muligt for den rette kandidat)
- Rejseaktivitet til støttemodtagere og Rambølls globale lokationer må påregnes
Ansøgningen skal være modtaget senest d. 28. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fondsdirektør Søren Staugaard Nielsen på telefon +45 5161 7886 eller på mail: [email protected].
På vores hjemmeside kan du finde mere information om Rambøll Fonden.